Hold nu op for en dag jeg har haft i dag! Kl. 07:40 ringede mit ur og 08:00 var jeg oppe (snooze er min yndlings ven før kl. 08:00 ;-)) og så har jeg seriøst været i gang siden der! Kat og jeg startede naturligvis dagen med 2,5 timers træning i Valby sammen med Sylvia og Brian Fernando i Fitness.dk. Det er jo ikke hver gang vi har dem begge med, men når vi har, er det bare ekstra hårdt, men også ekstra fedt, fordi vi får en hel masse nye øvelser og mad-tips med på vejen. Efter træning fik vi ordnet 1000 ting, da vi havde lånt bil og derfor endelig kunne komme i IKEA for at hente garderobestativer til vores stand på Frederiksberg loppemarked på lørdag (kom endelig forbi Frederiskberg rådhus og gør et kup – vi har VIRKELIG meget med !!!) Det har været FANTASTISK at køre rundt en hel dag med vind i håret og sol i ansigtet – se vores billeder på Instagram (vi hedder: etfashionfund). Nok om det. Her til eftermiddag har vi været til presse events hos bl.a. Polhem PR og Think PR, og set en masse mega fede items – så I kan godt glæde jer til det kommer i butikkerne!!
I går var jeg også mega sent hjemme, men det skulle da absolut ikke afholde mig fra at gå i krig med en hel kylling og en masse tilbehør. Kl. 22:55 var der mad, så det var ikke meget jeg kunne spise på det tidspunkt, da det som sædvanlig tog længere tid end beregnet. Jeg har tænkt lidt over på det sidste, at jeg nok er, hvad man kan kalde en “tids-optimist”. Jeg tror ALTID, at tingene tager kortere end de rent faktisk gør, hvilket betyder jeg altid er lige sent nok på den – OGSÅ når det gælder madlavning. Optimist er jo ikke nogen dårlig ting, men på den anden side ikke særlig praktisk når det gælder tid ….. Nå i hvert fald, så vil jeg da lige dele gårsdagens madlavning med jer, da kyllingen bestemt var værd at vente på! :-)
Kylling:
- 1 citron i skiver
- 8 fed hvidløg
- og 2 tsk timian puttes ind i kyllingen før den steges i ovnen.
Rundt om kyllingen i fadet lægges 3 tomater i halve, 6 fed hvidløg, lidt timian og lidt hvidvin.
Kyllingen skal gnides med salt og peber før den sættes i ovnen i omkring en time – det er dog svært præcis at sige, hvor lang tid den skal have, så føl jer lidt frem.
Tilbehør:
- Salat med hvidkål, rød peberfrugt og sesamolie. Hvidkål og peberfrugt skæres ultra tyndt i strimler og vendes i sesamoile – nemt og rigtig godt.
- Ovnbagte kartofler (til min sultne kæreste, for jeg spiser jo ikke kartofler kære Sylvia ;-)) – det kræver ikke den store forklaring ;-)
- Kogt broccoli med citron
Nyt favorit snack – edamame bønner med citron og salt – haps!
Ps. Sorry for billedkvaliteten i dette indlæg, men mit kamera løb tør for strøm, så iphonen måtte i brug :-)
English translation// What a day! Finally I’m home after a long day with workout, road trip, shopping and press events. We started the day with 2.5 hours workout with Sylvia and Brian Fernando, where we were having a hard time doing the exercises but we also got a lot of new exercises to take home which is always nice! After our road trip to IKEA we went for press events at Think PR and Polhem PR and now I’m going to start the healthy cooking – no need to waste time right? ;-)



